Formål

At styrke den generelle trivsel for alle elever, der går på TiendeklasseCenter Roskilde, samt at forebygge og bekæmpe mobning, ensomhed og eksklusion, uanset om det foregår på skolen eller på digitale sociale medier.

Begrebsdefinition

Inden for forskningen defineres mobning som:

” … et socialt fænomen, som in- og ekskluderer gennem ekstreme marginaliseringsprocesser. Mobning opstår i en gruppe, når ekskluderende processer tager overhånd og glider af sporet. Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige sociale identiteter, mens andre berøves denne anerkendelse og i stedet udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Berøvelsen af værdighed sker gennem produktion af foragt, som eksempelvis nedvurdering, bagtalelse, usynliggørelse, hån, latterliggørelse, fysisk forulempelse, ødelæggelse af ejendele, indbrud og misbrug af sociale profiler, ekskluderende markeringer i digitale medier m.v. Foragten kan også komme til udtryk ved at udelukke nogen fra arbejdsprocesser, møder sammenkomster og faglige eller sociale aktiviteter”.

På TCR har vi ikke et traditionelt individorienteret syn på mobning, hvor skylden for mobning lægges på den ene part. Vi ser mobning som et system af dynamiske relationer og positioner, der skal ændres på.

Som følge af de unges tiltagende brug af digitale sociale medier, knytter mobbeproblematikker sig i mindre grad end tidligere til det fysiske rum – eksempelvis skolen. Konflikter, mobbeproblematikker og andre udfordringer i elevernes sociale liv flytter med ind på skolen, selvom de foregår i fritiden og omvendt. Så meget desto vigtigere er det at arbejde med elevernes relationer og positioner, når problematikkerne opstår, frem for at ekskludere en part fra skolefællesskabet. At gøre dette stopper ikke nødvendigvis mobningen, men afskærer potentielt vores mulighed for at arbejde med den.

I relation til ovenstående er det vigtigt at bemærke, at mobning i modsætningen til almindelige konflikter mellem de unge kan have karakter af et system, der er så stærkt, og hvor positionerne er så fastlåste, at mobbeproblematikken ikke er umiddelbart synlig for omverdenen. Der kan eksistere med andre ord eksistere mobbeproblematikker, hvor ingen af parterne anerkender, at der er en problematik.

Forebyggelse

Følgende aktiviteter er en del af vores arbejde med elevernes generelle trivsel og vores forebyggelse af mobning, herunder digital mobning. Aktiviteterne er også med til at understøtte de stærke relationer mellem elever og lærere samt eleverne indbyrdes:

• Introuge - I den første uge af skoleåret arbejdes der koncentreret med at etablere og udvikle et stærkt og inkluderende læringsmiljø i stamklasserne. Dette sker gennem en række varierede samarbejdsøvelser og fælles drøftelser af skolens værdigrundlag.
• Elevrådet samler op på værdidrøftelserne i klasserne og fremlægger for hele skolen.
•  Kontaktlærerordning – på TCR har alle elever en kontaktlærer, som de holder jævnlige samtaler med. Der er minimum tre faste elevsamtaler i løbet af et skoleår. Ved disse samtaler er den enkelte elevs trivsel en del af dagsordenen.
• Kontaktlærertimer – alle stamhold har et modul om ugen, der primært bruges til at understøtte klassens trivsel. Her er begge klassens kontaktlærere til stede. Her fortsættes arbejdet fra introugen gennem sociale aktiviteter, samarbejdsøvelser og drøftelser, der blandt andet har til hensigt at styrke trivsel og forebygge mobbeproblematikker.
• AKT-læreres arbejde – lærere deltager som tolærer på stamhold med begyndende mistrivsel
• Fælles projekter – på TCR har vi nogle særlige aktiviteter, der specifikt handler om arbejdet med at forebygge digital mobning og styrke elevernes digitale dannelse og adfærd på sociale medier.
  • Fagene engelsk og dansk arbejder i løbet af året med emner, der relaterer til eleverne digitale dannelse og diversitet. Eksempler på dette kunne være brug af sociale medier, køn og seksualitet, Black lives matter, Hatecrime mm.
  • Vi arbejder med digital dannelse i kontaktlærermoduler enten som klasseundervisning eller som fællestime med besøg af foredragsholder.
  • Vi har to særlige trivselsdage i efteråret. Her har vi elevsamtaler med alle elever samt fælles oplæg og drøftelser omkring digital dannelse.
  • I timerne arbejdes didaktisk med studiegrupper og faglige fællesskaber med blik for inklusion.
  • Linjerne er tilrettelagt på tværs af klasserne, og på den måde får eleverne mødt mange andre eleverne end lige dem de kender fra stamklassen.

Indgriben og håndtering af konflikter og mobbeproblematikker

• Omkring konflikter. Dialog er nøgleordet i vores almindelige håndtering af konflikter mellem elever på skolen. Vi indkalder i de fleste tilfælde til samtaler:
  • De involverede elever har hver især en samtale med deres kontaktlærer eller AKT-lærer, hvor elevens perspektiv på konflikten klarlægges.
  • De involverede elever indkaldes der efter til en fælles samtale sammen med kontaktlærere eller AKT-lærere. Ved samtalen får de involverede elever i første omgang lov til på skift at italesætte deres perspektiv på konflikten uden at de afbrydes af modparten. Her efter får de lov til at være undersøgende på hinandens perspektiver og gå i dialog om muligheden for ved fælles hjælp at løse konflikten. Hvis muligt laves der aftaler omkring elevernes bidrag til at løse konflikten. Samtalen styres af kontaktlærer eller AKT-lærer. Afhængigt af konfliktens alvorlighed kontaktes elevernes forældre og informeres om konflikten og hvordan den er blevet løst.
  • Hvis det er nødvendigt indkaldes elever og forældre til endnu en samtale med kontaktlærere og AKT-lærere. Her gives de involverede elever igen mulighed for at italesætte deres perspektiv på konflikten samt efterfølgende at gå i dialog om muligheden for at løse konflikten. Her inviteres forældrene til at bidrage i dialogen samt komme med bud på, hvordan de kan understøtte elevernes mulighed for at løse konflikten. Også her sluttes samtalen af med fælles aftaler omkring alles bidrag til at løse konflikten.
• Omkring mobning og digital mobning. Også her er dialog nøgleordet, men dialog er i vores optik ikke altid nok til at løse mobbeproblematikker, da disse problematikker ofte kan havde mindre synlig karakter og i nogle tilfælde afkræftes af alle parter i et samtaleforløb. Derfor arbejder vi som professionelle som oftest mere undersøgende og med en anden systematik, når det handler om mobbeproblematikker. Vi er nysgerrige på kulturen og relationsmønstre omkring eleverne både på skolen og på de sociale medier, og bruger følgende værktøjer:
  •  Samtaler både med elever, der er direkte involveret, men også en større gruppe af både elever, lærere og forældre, der ikke er direkte involveret, men befinder sig i periferien af problematikken, men som kan have indsigt i kulturen og relationsmønstrene.
  • Kortlægning af elevernes trivsel gennem klassetrivsel.dk samt en efterfølgende drøftelse af de relationsmønstre, der eksisterer i gruppen.
  • Konkrete tiltag, der kan styrke elevernes mulighed for at skifte positioner i de relationsmønstre, der opretholder mobbeproblematikken. Et tiltag kan være at skabe konkrete opgaver, aktiviteter eller gruppekonstellationer, hvor eleverne tvinges til at skifte position i relationen. Et andet tiltag kan være at forstærke elevernes adfærd i de situationer, hvor der er mulighed for at skifte position, gennem anerkendelse og italesættelse.

TCR – Juni 2021