Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Fravær

Da stabilt fremmøde er helt afgørende for et udbytterigt 10. skoleår, og for muligheden for at blive erklæret uddannelsesparat, har vi på TCR meget fokus på fremmøde, og følger hver enkelt elevs fravær nøje. Vi har valgt at håndtere det på følgende måde:

Forældre skal selv sygemelde deres skolebarn direkte i skolernes fraværssystem. Man går ind på www.aula.dk og logger på som forældre med UNI-login. Her ligger et link, hvor man kan sygemelde sit barn.

Man kan sygemelde for en enkelt dag af gangen. Funktionen kan også bruges, hvis man har fået besked om ulovligt fravær, og vil korrigere det til en sygemelding. Andre typer fravær, eller korrektioner bagud i tiden ringes ind på skolens telefon 46316171.  Man kan ringe døgnet rundt, og indtale besked på vores telefonsvarer. Den bliver altid aflyttet før undervisningsstart, og også i løbet af dagen. Uanset om det er elev eller forældre der melder syg, bekræfter vi med sms overfor forældrene, at vi har modtaget beskeden.

Hvis ikke der er givet besked, og eleven ikke møder, betragter vi eleven som udeblevet, og sender sms til forældrene om fraværet. Hvis man har glemt at melde en elev syg, er det en god ide lige at korrigere i fraværssystemet eller ringe til kontoret, da man ellers vil modtage sms.

Hvis en elev kommer for sent, efter der er sendt besked hjem til forældrene, rettes fraværet fra ”udeblevet” til ”for sent”.

Der registreres fravær og sendes sms i henhold til ovenstående i første og sidste modul. Dog skal man være opmærksom på, at der kan være forsinkelse på fraværsmeddelelserne, når eleverne undervises på erhvervsskolerne, som det f.eks er tilfældet for EUD.

Man kan ikke melde sig syg på ubestemt tid. Som udgangspunkt gælder sygemeldingen derfor kun den pågældende dag, men man kan i tilfælde hvor det er åbenlyst længerevarende, lave en aftale med kontoret om en tidsbestemt sygeperiode, hvorefter man kan forkorte/forlænge sygemeldingen.

Udover denne daglige og automatiske håndtering af fravær, vil der til skole/hjemsamtaler bl.a. være fokus på fravær, og naturligvis vil der også løbende være individuelle vurderinger og samtaler med elever, der har et stort ubegrundet fravær eller ofte kommer for sent.