På TCR skal du i brobygning på en ungdomsuddannelse efter eget valg én gang af en uges varighed. Derudover er der på alle linjer særlige brobygningsforløb, hvor der samarbejdes med en ungdomsuddannelse med udgangspunkt i linjens tema.
Hvis du er syg eller fraværende af anden grund i forbindelse med din brobygning skal du give besked både til ungdomsuddannelsen og TCR. Der er mulighed for at få dækket transportudgifter i forbindelse med brobygningen, når forløbet er gennemført.
Ud over de obligatoriske forløb og linjebrobygningsforløbene har du mulighed for at komme i individuel praktik efter aftale. Du kan også vælge et praktikforløb i stedet for skolerejsen.