I de almindelige undervisningsuger på TCR er det meste af din undervisning fordelt på to hold - dit stamhold og dit linjehold. Du kan have mellem 28 og 34 lektioner. Lektionerne er samlet i moduler à 1½ time, og nogle gange i hele dage med det samme fag.
På dit stamhold har du i alt 16 lektioner - dette er dine obligatoriske timer. De er sammensat på følgende måde:
Dansk: 6 lektioner
Matematik. 4 lektioner
Engelsk: 4 lektioner
Kontaktlærermodul: 2 lektioner
I kontaktlærermodulet er begge klassens kontaktlærere til stede. Her vil der bliver afholdt elevsamtaler, arbejdet med klassetrivsel og meget andet.
Ud over de obligatoriske timer har du også linjetimer, som du kan læse mere om her på hjemmesiden under menupunktet temalinjer:
Linjetimer: 10 lektioner
Sidst, men ikke mindst, er der dine valgfag. Her kan du vælge mellem forskellige fag, som vi udbyder eksempelvis tysk, brætspil m.m. Du vil i starten af skoleåret blive præsenteret for de forskellige valgfag. Du skal som minimum vælge et valgfag.
Valgfag: 2-6 lektioner
Ud over de timer du har, sker der mange andre ting på TCR. Vi har fokus på fællesskabet, hvilket betyder, at vi holder morgensamlinger og fællestimer med jævne mellemrum. Desuden er skemaet ofte brudt op i anderledes uger eller dage. Det sidste kan du læse om i menupunktet Årets gang.